Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Udenlandske borgmestre om valget i Kolding: Her er så fredeligt

Politisk aktive fra både Egypten, Ghana og Myanmar gæster i disse dage Kolding for at hente inspiration til den demokratiopbygning, de er i fuld gang med i alle tre lande.

Institut for Flerpartisamarbejdet (DIPD), har inviteret 50 gæster til landet for at lære om vores demokrati og herunder observere konkrete valgaktiviteter rundt i landet.

Kolding er vært for seks af deltagerne og Lokalavisen mødte to af dem, da de var på besøg på Munkevænget skoles valglokaler.

"Det er dejligt at se, at alting er i orden og at der er så fredeligt her i forbindelse med et valg. I mit land ville der typisk være masser af politi", siger Angela Tay, som er distriktschef i Afadzato syd regionen i Ghana. En distriktschef har samme funktion som en borgmester.

Adel Tadros er borgmester i Egypten og medlem af de egyptiske socialdemokratiske parti. Han har været meget imponeret over hele den demokratiske proces omkring valget, som han har oplevet på tæt hold de sidste dage.

"Vi kan især lære lidt af, at venskabet mellem partierne er stærkt her i Danmark. Det er en af de ting, som jeg gerne vil tage med hjem til mit land. At der ikke nødvendigvis behøver være fjendskab mellem partierne", siger Adel Tadros.

Politikerne fra udlandet rejser tilbage til deres respektive lande i morgen.

Publiceret: 19. November 2013 18:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kolding

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt