Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stormrådet: Kolding blev ramt af stormflod

Hvad er stormflod?

Stormflod er en oversvømmelse, der skyldes ekstrem høj vandstand i havet. Stormfloder i Danmark varierer meget i styrke og kan ramme kysterne i månederne oktober til april.

Stormrådet er et uafhængigt råd. Rådets medlemmer er en uafhængig formand og repræsentanter fra kommuner, ministerier, forsikringsselskaber og Forbrugerrådet. Rådet har til opgave at afgøre, om der skal udbetales erstatning for skader efter oversvømmelse og stormfald, og om der har været stormflod. Det er forsikringsselskaberne, der modtager og behandler anmeldelser af stormflodsskader og afgør, om der skal udbetales erstatning i den enkelte sag.

Der er en smule positivt nyt at hente midt i vandmasserne, for de mange husejere, der i nat blev ramt af oversvømmelserne. 

Stormrådet har i dag afgjort, at der var tale om stormflod, da vandstanden steg mange steder i Danmark. I Kolding nåede vandstanden op på 1,63 meter over det normale niveau.

Afgørelsen i Stormrådet betyder, at de skaderamte områder, har mulighed for at søge erstatning for ødelagt indbo og bygninger.

Hvis man således er blevet ramt af stormfloden, så skal man kontakte sit eget forsikringsselskab.

Du kan læse Stormrådets afgørelse her. 

Du kan også se kortet over de stormflodsramte områder her.

Publiceret: 05. Januar 2017 13:33
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kolding

Annonce
Fik du læst
ANNONCER
Se flere