Caption
Caption
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Socialdemokratiet: Skoleelever skal på lejrskole

Socialdemokratiet i Kolding vil sikre lejrskoleturene

Børnene i 6. og 9. klasser i Kolding Kommunes folkeskoler skal kunne komme på lejrskole.

Det mener Socialdemokratiet. Partiets borgmesterkandidat Christian Haugk, der også er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, har derfor fremsat et forslag til sit udvalg. Der skal fra næste år afsættes penge i budgettet, så de to klassetrin får mulighed for ekskursioner og lejrskoleophold.

“Vi skal kombinere styrken i folkeskolen med samvær i og imellem klasserne. Men også give eleverne mulighed for at virke sammen med andre og i andre sammenhænge. Det giver forståelse og respekt når det kombineres med faglighed og dermed helt almindelig undervisning i andre omgivelser end man plejer”, siger Christian Haugk i en pressemeddelelse.

Derfor stiller Socialdemokratiet nu forslag om, at der sættes penge af, så alle 6. og 9. klasser får mulighed for at komme på lejrskole.

“På den måde løftes både skoler med og uden overbygning. Samtidig er det med til at sikre en endnu mere spændende skoletid for eleverne i vores i forvejen rigtig dygtige folkeskoler”, siger Christian Haugk.

Han ser også gerne, at forslaget skal ses som en gulerod for de 9. klasses elever der har valgt at blive i folkeskolen.

“Vi tror på, at folkeskolens særlige styrke er, at den afspejler det samfund vi lever i – altså at skolen generelt er et billede af den befolkningssammensætning der giver sig udtryk i skoledistriktet. Det kan blive en endnu større fordel, hvis vi sikrer at der bliver større mulighed for lejrskoleophold og ekskursioner”.

Forslaget lander nu i Børne- og Uddannelsesudvalget hvor det behandles 12. juni.

Fakta

Der lægges op til i foreslaget at: forældrebetaling alene skal dække kost og sådan at alle har råd til deres børn deltager. Lejrskoleophold fortrinsvis planlægges på skoledage, og at hver skole skal udarbejde faglige mål for lejrskolen, således at det er tydeligt hvilke fag og emner der søges inddraget (i lighed med den åbne skole)

Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der afsættes kr. 25.000 pr. 9. klasse (ved 24 elever i klassen) på den enkelte skole som muliggør mindst et lejrskoleophold i udskolingen for hvert barn i kommunens folkeskoler. I alt kr. 850.000.

Der afsættes kr. 15.000 pr. 6. klasse (ved 24 elever i klassen) på den enkelte skole som muliggør et mindre lejrskoleophold (3 overnatninger) i mellemtrinnet for hvert barn i kommunens folkeskoler. I alt kr. 630.000

Publiceret: 15. Juni 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kolding

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere