Pia Blatt Gripping ser tilbage på 25 gode og spændende år i branchen. Pressebillede
Pia Blatt Gripping ser tilbage på 25 gode og spændende år i branchen. Pressebillede
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skoleleven der kom det rigtige sted hen

Pia Blatt Gripping kan torsdag fejre 25 års jubilæum hos Alfa Laval i Kolding

Det kan være lidt tilfældigt, hvilken virksomhed, en skoleelev kommer i praktik i. Men for Pia Blatt Gripping viste det sig at være den helt rigtige:

Hun var nemlig i praktik hos Lavrids Knudsens Maskinfabrik, LKM A/S, i Kolding – en virksomhed, der senere blev købt op af svenske Alfa Laval, og i dag ligger på Albuen i Kolding.

Nu kan hun torsdag 15. juni fejre sit 25 års jubilæum:

“Jeg syntes det var spændende! Jeg var så heldig, at der var én der gik på barsel, og så blev jeg ansat, da jeg var færdig med skolen,” fortæller hun.

Pia Blatt Gripping blev uddannet teknisk assistent, som i dag har skiftet navn til teknisk designer. Arbejdet er det samme som for 25 år siden – men teknologien har ændret sig:

“Jeg er med til at udvikle nye produkter og tegner dem. I starten var det i hånden på papir – men så gik vi over til at bruge computere og tegne i 3D,” siger hun.

Specialet er ventiler, og dem er der solgt rigtig mange af verden over, hvor ventilerne fra fabrikken i Kolding bruges i et hav af industrier og skibe, blandt andet.

Vin i Vamdrup

De ventiler, Pia Blatt Gripping tegner, bruges i forbindelse med væsker, og i fritiden i hjemmet i Vamdrup spiller væsker også en stor rolle:

Familien plantede nogle vinplanter, og blev grebet af det. Så grebet, at den for fem år siden købte en ejendom med plads til at dyrke vin i større stil. Det tager mindst tre år at nå frem til at vindruerne kan omdannes til vin, så sidste år blev der tappet nogle få flasker:

“I år regner vi med at tappe et større antal rødvin og hvidvin. Nu håber vi, den smager godt – det tyder prøvesmagningerne i hvert fald på,” siger hun med et smil.

Familien har de fornødne tilladelser til at sælge vinen, og krydser nu fingre for, at efterårets høst bliver stor og god nok til salg. /mhe

Publiceret: 14. Juni 2017 12:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kolding

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt