Sidste år kørte Michael Markussen en andenplads hjem. I år satser koldingenseren på at tage det sidste trin op på podiet (foto: Morten Alstrup).
Sidste år kørte Michael Markussen en andenplads hjem. I år satser koldingenseren på at tage det sidste trin op på podiet (foto: Morten Alstrup).
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Michael Markussen starter DTC-sæsonen søndag

Kolding-køreren går efter at forbedre sidste års andenplads

På søndag skydes årets danske motorsportssæson for alvor i gang. På FDM Jyllandsringen ved Silkeborg køres den første af i alt syv afdelinger i MASCOT Danish Thundersport Championship – den absolutte superliga indenfor dansk bilsport. Feltet føres an af den flerdobbelte mester Jan Magnussen, der udover at være far til et tidens hotteste danske sportsnavne, Kevin Magnussen, også er en racerkører med hud og hår.

Men Jan Magnussen er ikke den eneste kører i feltet. I alt er 22 deltagere tilmeldt sæsonpremieren, og en af hans værste modstandere kommer fra egne rækker. Det er Koldings Michael Markussen.

Koldingenseren tager i år hul på sin fjerde sæson i DTC-mesterskabet og den tredje sæson hos Magnussen Racing Experience. Sidste år havde han karrierens hidtil bedste sæson, da det lykkedes ham at køre den sammenlagte andenplads hjem, efter at han havde været med i mesterskabskampen helt frem til finaleweekenden. I år vil Michael Markussen dog sætte alle sejl ind for at forbedre dette slutresultat.

Første gang kørerne skal ud på den 2,3 kilometer lange racerbane er lørdag formiddag, hvor den første af to træninger køres, inden man lørdag eftermiddag kører den tidtagning, som bestemmer startopstillingen til det første kvalifikationsheat.

Dette kvalifikationsheat køres søndag klokken 13.00, og når det andet kvalifikationsheat også er blevet afviklet, er man klar til den altafgørende finale, som starter klokken 16.30.

TV2 Sport sender direkte fra løbene søndag eftermiddag.

Publiceret: 18. April 2017 22:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kolding

Annonce
Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt