Eleverne fra HANSENBERG har fået opbakning fra en række sponsorer, deriblandt Garant Kolding, Gesten Malerforretning, Inprint, Sis, Erhvervsklubben Kolding Kolding Handel Og Håndværk og Hansenberg.
Eleverne fra HANSENBERG har fået opbakning fra en række sponsorer, deriblandt Garant Kolding, Gesten Malerforretning, Inprint, Sis, Erhvervsklubben Kolding Kolding Handel Og Håndværk og Hansenberg.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hansenberg elever bag nyt klasseværelse

8.A på Munkevængets Skole i Kolding kan snart sætte sig til rette i et nyrenoveret klasselokale. Seks teknisk designerelever fra HANSENBERG har nemlig gjort en teoretisk opgave til en praktisk en af slagsen, og de har på egen hånd skaffet sponsorer, så te

Egentlig var det udelukkende tænkt som en teoretisk opgave, da faglærer ved Designia på HANSENBERG Anna Sofie Bank Erbou satte sine teknisk designerelever til at redesigne et specifikt klasseværelse i udskolingen på Munkevængets Skole i Kolding under overskriften ”Vi designer livet”.

Men det ændrede sig efter et besøg på skolen. Seks elever satte sig nemlig for at gøre de teoretiske tegninger til virkelighed. Eleverne fra HANSENBERG har selv skaffet sponsorer, og allerede den 22. maj skal et helt nyt klasseværelse stå klar til 8.A på Munkevængets Skole.

”Det er svært at vise, hvor meget arbejde der ligger bag. Det har været tungt, men det bliver til noget, fordi vi vil gøre noget,” forklarer Ole Vedel i en pressemeddelelse,

For eleverne var dybt påvirkede, da de første gang så klasseværelset, som de – altså blot i teorien – skulle redesigne, fortæller Anna Sofie Bank Erbou:

”Da vi kom tilbage på HANSENBERG efter besøget, var eleverne lange i ansigterne. De slog fast, at det her ikke bare skulle være en fiktiv idé”.

Og ifølge teknisk designerelev Uffe Fischer Laursen har det været godt at arbejde sammen om opgaven:

”Vi er seks mennesker, der brænder for det her – og vi har fået rigtig god opbakning – så det har været vildt sjovt at lave den her fiktive opgave om til et projekt.”

Den røde tråd er rene linjer og rolige omgivelser, og viceskoleleder ved Munkevængets Skole Finn Fallesen er ovenud begejstret for elevernes arbejde:

”Det er fantastisk at opleve den entusiasme. At der så kommer noget ud af det, er også fantastisk. Det er kanon for vores elever, at de er med til noget, hvor resultatet bliver godt.”

Publiceret: 14. Maj 2017 11:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kolding

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere