Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Håndværkerdag hos Bygma for skoleelever

Hvordan tapetserer man, hvad laver en vvs'er egentlig og hvordan sætter man spær på et hus? Det får nogle elever i 8. klasserne i Kolding mulighed for at afprøve, når UU Kolding i samarbejde med lokale håndværkere mødes hos Bygma den 23. maj til en hands-on dag.

Håndværkerdagen er blevet til gennem det gode samarbejde, som UU har med lokale håndværksvirksomheder. Alle 8. klasser har haft besøg af to håndværkere i efteråret, og nu får særligt interesserede elever mulighed for at afprøve praktiske færdigheder inden for mange forskellige fag.

Eleverne bliver vist rundt på Bygma og får mulighed for at prøve 4-5 forskellige opgaver inden for fagene murer, vvs, elektriker, anlæg, smed, tømrer, maler og lager/logistik. Der er tilmeldt omkring 125 elever i 8. årgang. Arrangementet varer fra kl. 9-11.30 og finder sted på Bygma, Gejlhavegård 2A, 6000 Kolding. Dagen slutter med et rejsegilde.

Formålet med håndværkerdagen er at udbrede kendskabet til de mange forskellige håndværksmuligheder der findes, samt at eleverne får øjnene op for de lokale virksomheder i Koldingområdet. Hvis elevernes nysgerrighed bliver vakt, bliver det nemmere at spørge en håndværker på dagen, om der er mulighed for at komme i erhvervspraktik

Publiceret: 14. Maj 2017 22:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kolding

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere