Einar Már Guðmundsson er en prisbelønnet forfatter, der blandt andet vandt Nordisk Råds litteraturpris i 1995. Han bor i dag i Reykjavik, hvor han er gift og har fem børn.
Einar Már Guðmundsson er en prisbelønnet forfatter, der blandt andet vandt Nordisk Råds litteraturpris i 1995. Han bor i dag i Reykjavik, hvor han er gift og har fem børn.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forfatter: “Taxachaufførere er vor tids historiefortællere”

Den store islandske forfatter Einar Már Guðmundsson gæstede i sidste uge Kolding, og tog sig i den forbindelse tid til at give et interview

Af Emma Biørn Fish

 Foreningen NORDEN havde i sidste uge inviteret den berømte islandske forfatter Einar Már Guðmundsson til Kolding, hvor han gav et foredrag om sine mange bøger, om Norden som samfund og om den historiske baggrund, der binder os alle sammen.

“Det er vigtigt, at der findes den slags kultur i Norden, hvor man inviterer forfattere til at holde foredrag og skaber en debat omkring det,” lyder det fra forfatteren, mens salen på KUC, hvor han skulle holde sit foredrag, langsomt fyldes op.

Med sig havde han sin samlede værker, der netop er blevet udgivet som en bogsamling.

“I en tid hvor forfattere er meget udskiftelige for forlagene, er det en stor følelse at præsentere en samling her i dag,” siger Einar Már Guðmundsson

Han holder nemlig meget af Danmark - og trekantsområdet - hvor han er kommet igennem mange år.

“Danmark er det land, udover Island, som jeg føler mig aller mest hjemme i. Jeg tager på mange rejser i mange lande, men Danmark er et af de stedet, hvor jeg altid vender tilbage til,” fortæller forfatteren, som også boede i Danmark i en årrække.

Om sagaer og chauffører

Einar Már Guðmundsson kommer oprindeligt fra Island og er vokset op med en far, der var taxachauffør. Dette endte med at spille en stor rolle for hans litterære karriere.

“For mig at se, er taxachaufføre vor tids historiefortællere. De samler historier op fra almindelige mennesker og videreformidler dem på en enkel, men spændende måde, præcis som i de gamle islandske sagaer - og det er netop det, jeg stræber efter i mit prosa,” fortæller forfatteren.

For ham er det nemlig vigtigt, at litteraturen er tilgængelig for alle.

“Jeg henter mine historier hos almindelige mennesker, og så udvikler jeg dem derfra. De skal være folkelige og tilgængelige - men vigtigst af alt skal de være oprigtige. Hvis min karakter er flink, skal jeg ikke skrive, at han er flink, så skal man kunne læse det ud fra hans opførsel,” forklarer han.

Fra værtshuspoet til anerkendt forfatter

Einar Már Guðmundsson startede sin karriere ud som poet på de islandske værtshuse, men kom hurtigt til at prøve kræfter med mange forskellige genrer

“Hvis man ville blive til noget som forfatter, skulle man kunne alle genrer. Om det så var digte, filmmanus eller prosa. Og det har givet mig noget godt sidenhen, eftersom jeg kan bruge nogle af de greb, man eksempelvis bruger i filmmanus, i mine bøger,” fortæller han.

I dag er der dog ikke behov for at flakke fra værtshus til værtshus for at sælge poesi. I stedet rejser forfatteren fra land til land og fortæller om sin litteratur og vejen mod at blive en prisbelønnet forfatter.

“Jeg blev født for sent til at være hippie og for tidligt til at være en punker, men oprørsbevægelsen var det, og vi gjorde oprør. Vi vidste bare ikke helt mod hvad. Så det er da lidt sjovt at være nået så langt, som jeg er i dag,” slutter Einar Már Guðmundsson, før han smutter indenfor og deltager i det helaftensarrangement, som foreningen Norden har stablet på benene.

Publiceret: 30. April 2017 11:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kolding

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt