Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Det er - også - størrelsen, der tæller

Merete Due Paarup

Kolding Byråd (V)

Uhrevej 11 . 6064 Jordrup

Antallet af elever i en klasse betyder naturligvis noget for elevernes læring og trivsel – men der er også rigtig mange andre parametre i spil. I Kolding kommune har vi et ret flot gennemsnit på 21,5 elever i klasserne fra 9-10 elever til det nuværende max på 28 elever.

Det er let at overbyde hinanden med tal på klassekvotienter – men lad os lige tage et kig på virkeligheden.

Det handler om det sociale: En klasse har også en social dimension – der skal f.eks. være nok til, at man kan finde gode venner.

Her siger Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, at en klassestørrelse på 25 er bedre end én på 20 og markant bedre end én på 15 alene på grund af kammeratmulighederne, men også på grund af fagligheden og økonomien.

Forskningen viser, at en dygtig lærer er vigtigere, end om der er 22 eller 28 elever i klassen. Der kan jo sagtens være udfordringer i små klasser og større velfungerende klasser.

Det handler om undervisningen: Der er forskel på forskellige typer af undervisning, og her er der rig mulighed for, at skolerne kan lave holddannelser på tværs af klasser og årgange – en klasse behøver nemlig ikke altid være i klassen.

Det handler om sund fornuft: Vi tror, at man kan skabe bedre læring ved at give den lokale skole mest mulig fleksibilitet til at skabe det optimale læringsmiljø og ikke tvinge en klassekvotient igennem.

Så hellere bruge kroner på flere hænder til de største klasser eller de klasser med særlige udfordringer.

Publiceret: 09. Januar 2017 18:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kolding

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere