Mere end halvdelen af de danske bilister finder brug af telefon under kørslen et reelt og irriterende problem, viser ny undersøgelse. Foto: Bil Magasinet
Mere end halvdelen af de danske bilister finder brug af telefon under kørslen et reelt og irriterende problem, viser ny undersøgelse. Foto: Bil Magasinet
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dårlig mobilkultur irriterer bilister mest

Uopmærksomhed på grund af brug af telefon er ifølge danske bilister det største problem i trafikken, viser ny undersøgelse

Af Esben Skrumsager
vroom@sondagsavisen.dk
Topfem: Det irriterer os mest

1. Brug af telefonen under kørsel.
2. Manglende afstand til forankørende bilister.
3. Spærring af overhalingsbanen på motorvejen.
4. Manglende blink ved højre- og venstresving.
5. Manglende orientering i spejle.

53 procent af de danske bilister bliver irriteret, når de ser andre bilister bruge håndholdt telefon under kørslen. Næsten lige så mange kritiserer medtrafikanterne for ikke at holde tilstrækkelig sikkerhedsafstand. Det viser en ny undersøgelse af trafikkulturen blandt bilister i Danmark foretaget af Epinion på vegne af fagforeningen Business Danmark.

“Uopmærksomhed og manglende sikkerhedsafstand udgør et stort sikkerhedsproblem. Vi mennesker har det med at se ting isoleret, men i trafikken er det ofte kaskader af forhold, som udgør en dødelig cocktail. Kører du lidt for stærkt og lidt for tæt på bilen foran, vil et splitsekunds uopmærksomhed øge bremselængden og risikoen for ulykker markant,” udtaler landsformand for Business Danmark Jens Neustrup Simonsen i en pressemeddelelse.

Stigende problem

I perioden fra 2010 til 2014 mistede 394 mennesker livet, efter at en eller flere af de involverede var uopmærksomme på ulykkestidspunktet. Det viser tal fra Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik.

“Det er et alvorligt problem i forhold til sikkerheden på de danske veje, at opmærksomheden ikke er rettet mod det, der foregår på vejen, men i stedet på smartphoneskærmen. Og det kan desværre også ses i statistikkerne,” siger Jens Neustrup Simonsen.

Publiceret: 10. Juni 2017 14:00
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kolding

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt