Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Butikschef fra Bog & Ide i midtbyen: “Vi lukker ikke”

Butikschef Per Kock Adsbøll er lidt træt af, at kunderne tror at butikken i midtbyen lukker, bare fordi centeret har fået sin egen

Af Emma Biørn Fish

Bog & Ide i Kolding midby har lagt i Jernbanegade de sidste 3,5 år. Det er ikke lang tid, men alligevel oplever butikschef Per Kock Adsbøll, at kunderne igen og igen spørger ham, hvornår butikken lukker.

“Efter der kom en Bog & Ide i Centeret, tror alle, at vi lukker og flytter derop. Det er lidt træls, for det gør vi ikke. Kolding mister ikke en Bog & Ide - de får bare en ekstra,” forklarer han.

Han mener, at det er en generel misforståelse, at butikker ikke skulle kunne eksistere begge steder.

“Ligeså snart en butik, der allerede eksisterer i midtbyen, åbner en afdeling i Centeret, tror alle, at butikken i midtbyen lukker. Men sådan er det ikke,” fortæller Per Kock Adsbøll.

I stedet ser han den nye butiksåbning som en mulighed for samarbejde.

“Vi er jo en del af den samme kæde, selvom det ikke er de samme, der ejer dem. Så jeg ser det som at vi er kollegaer, som kan hjælpe hinanden, hvis behovet er der,” uddyber han.

Så for butikken i midtbyen er det ikke nødvendigvis en dårlig nyhed, at der kommer endnu en Bog & Ide til byen - udover at de fra butikkens side har lidt svært ved at mane rygterne om en forestående lukning til jorden.

“Jeg vil bare godt slå fast, at vi ikke lukker. Vi har tænk os at blive her i mange år endnu,” slutter Per Kock Adsbøll.

Publiceret: 14. Maj 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kolding

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt